Kort svar: I dart skiftes spillerne om at kaste tre dartpile mod skiven og trækker resultatet fra 501. Den første spiller, der rammer præcis nul med sin sidste pil i et dobbeltfelt eller bullseyet, vinder leggen. Skiven hænger 1,73 m oppe, og kastelinjen er 2,37 m fra skiven (officielle PDC-mål).
Dart er teknisk set simpelt: tre pile per visit, træk score fra, slut på et dobbelt. Det bliver interessant, når man nærmer sig nul. Denne artikel gennemgår først grundreglerne og dykker derefter ned i 501 — formatet, der bruges i alle PDC-turneringer.
Reglerne kommer fra PDC og WDF og gælder for både professionelt og rekreativt spil. Lokale ligaer og pubs bruger nogle gange egne varianter, men reglerne nedenfor er standarden.
To spillere kaster på skift tre dartpile mod skiven. Hver tur kaldes en visit. Summen af de tre pile trækkes fra startsummen (oftest 501). Den første spiller, der når nul med et dobbelt på sin sidste pil, vinder leggen.
Den officielle opstilling er fastsat af PDC: midten af bullseyet sidder 1,73 m fra gulvet, og kastelinjen (oche) ligger 2,37 m vandret fra skiven. For softtip dartpile er afstanden 2,44 m.
Skiven har 20 nummererede segmenter og et bullseye i midten. Værdierne er:
• Single (hovedfeltet): nominel værdi, fx 20 point for 20.
• Double (den smalle ydre ring): det dobbelte, så dobbelt 20 = 40 point.
• Triple (den smalle indre ring): det tredobbelte, så triple 20 = 60 point.
• Outer bull (den grønne ring omkring midten): 25 point.
• Bullseye (det røde center): 50 point og tæller som dobbelt.
Maks-score i én visit er 180: tre triple 20. Pile, der rammer uden for scoreområdet eller falder ud, tæller ikke.
En leg er ét spil 501. Et set består af et fastsat antal legs (ofte best of 5). Et match vindes ved at være først til et bestemt antal legs eller sets, afhængigt af turneringsformatet.
Premier League Darts spilles i leg-format (best of 11), mens PDC VM bruger set-format. En spiller, der vinder den første leg på modstanderens kast i set-format, scorer et break.
Begge spillere starter på 501 point. Hver visit giver tre pile. Visit-scoren trækkes fra resten. Målet er at nå præcis nul først, hvor den vindende pil lander i et dobbelt eller bullseyet.
Vigtigt: i standardvarianten tæller pointene fra første pil — ingen „double in". Kun PDC World Grand Prix bruger double-in, hvor man skal ramme et dobbelt, før pointene tæller.
Den vindende pil skal lande i et dobbeltfelt eller bullseyet. Det kaldes double-out. Med 40 tilbage afslutter dobbelt 20 leggen. Med 50 tilbage virker bullseyet (50 point, tæller som dobbelt), eller fx 18 + dobbelt 16.
Det laveste mulige finish er dobbelt 1 (2 point). Det højeste tre-pile-finish er 170: triple 20 + triple 20 + bullseye — kendt som „Big Fish".
Man busser, hvis ens visit kommer under nul, lander på præcis 1 eller slutter på nul uden et dobbelt på sidste pil. En bust annullerer hele visiten — scoren går tilbage til værdien før visiten.
Eksempel: 32 tilbage, første pil rammer single 20 — 12 tilbage. Anden pil rammer single 15 — det ville give −3. Bust. Scoren går tilbage til 32 til næste visit.
Bogey numbers er scorer, man ikke kan finishe på tre pile, selv ved en perfekt visit. Der er syv stykker: 169, 168, 166, 165, 163, 162 og 159. Står man på et af dem, skal man først bygge en bedre rest op i denne visit og finishe i den næste.
Taktiske spillere undgår aktivt bogey numbers. Står man på 186, efterlader single 20 én på 166 (bogey). Triple 19 er smartere: det giver 129 — et standard tre-pile-finish.
En nine-darter er det mindste antal pile, hvormed man kan afslutte 501. Det betragtes som den perfekte leg — pendanten til en hole-in-one i golf. Den hyppigste kombination er 180 + 180 + 141 (triple 20, triple 19, dobbelt 12).
På PDC-touren falder der 10–15 nine-darters per sæson på tværs af alle officielle turneringer. Phil Taylor har flest i sin karriere.
Finishes nedenfor er de hyppigste veje til nul. Spillere, der kan dem udenad, regner mindre under spillet og kan fokusere på kasteteknikken.
Rest | Anbefalet finish | Bemærkning |
170 | T20 – T20 – Bull | Den „Big Fish". Det højeste mulige tre-pile-finish. |
167 | T20 – T19 – Bull | Klassisk high finish, ofte brugt af proffer. |
161 | T20 – T17 – Bull | Slutter på bullseye, der tæller som dobbelt. |
160 | T20 – T20 – D20 | Tre 20'ere lodret. |
141 | T20 – T19 – D12 | Finish'et i den mest almindelige nine-darter (180 + 180 + 141). |
140 | T20 – T20 – D10 | En af de mest øvede finishes. |
121 | T20 – T11 – D14 | Standardrute. Ved miss på T11 kan man ofte stadig finishe via bullen. |
120 | T20 – S20 – D20 | Shanghai-finish'et. Rammer alle tre felter på 20'eren. |
100 | T20 – D20 | To pile. Standardrute. |
81 | T19 – D12 | To pile. |
60 | S20 – D20 | To pile. |
40 | D20 | En pil. Det mest øvede dobbelt. |
32 | D16 | En pil. Mange spillere efterlader bevidst 32, et miss giver 16. |
2 | D1 | En pil. Det laveste mulige finish. |
En komplet checkout-tabel fra 170 til 2 hænger på væggen i stort set ethvert dartlokale. De fleste begyndere lærer først finishes under 100 og bygger op derfra.
Til 501 på en steel tip skive skal man bruge tre ting: en sisalskive (PDC-standard), et sæt steel tip dartpile mellem 20 og 26 gram og en korrekt opmålt oche på 2,37 m.
For begyndere er messing-dartpile (brass) et godt udgangspunkt, men tungsten dartpile på 80 % eller mere holder spidsen længere og grupperer tættere, fordi barrelen er slankere. En Winmau Blade 6 eller en KOTO King Pro 360 er populære sisalskiver.
